Om Hwam Living

HWAM Living er en stor brændeovnsbutik centralt beliggende i Østjylland lige udenfor Skanderborg og tæt ved E45. Vi sælger miljørigtige brændeovne af mærkerne Hwam, Wiking, Dan Skan og Chesneys, samt brændeovnstilbehør, reservedele, rør og skorstene og selvfølgelig service og montage. Så her kan du få hele pakken, fra god vejledning i hvilken brændeovn der vil passe ind i netop dit hjem, og til det færdige resultat hjemme i stuen. Vi kører ud i hele Østjylland, fra Randers, Hadsten og Ebeltoft i nord, Odder/Saksild i øst, Silkeborg i vest og ned omkring Horsens i syd. Og slipper ikke opgaven før det virker som det skal.

For os er det særlig vigtigt at formidle den gode og rigtige brug af brændeovnen, samt korrekt fyring for at undgå sod og partikler i røgen. I det daglige har vi tændt op i 2-3 brændeovne ud af de 50-60 forskellige brændeovnsmodeller, som står i butikken. Vi vejleder gerne i fornuftig fyring, og du kan også prøve at fyre op selv. Løbende i hver sæson kører vi fyringskurser, hvor vi kommer omkring alt om brænde, lidt om forskellige skorstene, lidt om kemien i forbrændingen, og hvorfor man bør tænde op med omhu. Disse kurser annonceres her på siden, på facebook og nogle gange i lokalavisen.

Samtidig sælger vi brændeovne af høj kvalitet, som er udviklet med forskellige former for styring af forbrændingsluften. Disse fordele er udviklet, alene for at gøre det lettere for forbrugeren at fyre miljørigtigt. For når luftstyringen kører automatisk, så bruger du ikke så meget brænde, og samtidig fyrer du mere rent.

Se mere på: (hwamliving.dk/produkter/unikke fordele/SmartControl…) og(hwamliving.dk/produkter/unikke fordele/Autopilot…)

Livsstilen med det autentiske i at lave et bål med lækkert brænde og pinde, og nydelsen ved synet af flammerne der langsomt æder sig ind på træet. Flammernes flakken og den naturlige varme der breder sig i rummene, ildens knitren…. Der er stor autenticitet og hygge forbundet med at bruge en brændeovn.

Men den rene forbrænding er rigtig vigtig for os alle, og det vil vi gerne hjælpe folk med, både med vejledning og med en miljørigtig brændeovn af høj kvalitet.

Butikken HWAM Living blev til i august 2009 i et samarbejde imellem Vagn Hvam Pedersen (far) og Maibritt Hvam Pedersen (datter). Vagn som ejer og vikar i butikken, og Maibritt som daglig leder af butikken.

I det daglige mødes du af Preben og Maibritt i butikken, og/eller ved service og montage hjemme hos dig enten af Tonny, Flemming, Henrik eller Michael.

Velkommen i butikken hos HWAM Living. Vi har tændt op i brændeovnen og har kaffe på kanden. Kom ind og kig på de mange forskellige brændeovnsmodeller og lad dig inspirere. Håber vi ses… J

 

P.S. Hos HWAM Living administrerer vi også booking af kursus- og selskabslokalerne Raslund Academy, samt udlejning af erhvervslokaler og box-rum hos ErhvervsMart i Hørning.